Den længste kamp i..

tiden, som mor! 

Dette er et oplæg, som har taget meget hårdt på os herhjemme og specielt, mig som mor. Det er en ting, der er rigtig hårdt at snakke om og ikke mindst, så har jeg virkelig være ked af det, fordi jeg virkelig har følt at jeg ikke var god nok, som mor og hurtigt følte at jeg lige pludselig ikke vidste hvordan jeg skulle opfører mig som mor. 🙁 

Det her, er historien omkring en lang kamp med min egen læge og ikke mindst andre læger. 

Mattheo er snart 7,5 måned gammel og vi har virkelig haft problemer med hans refluks muskel, siden han kom til verden faktisk. Når men i 7 måneder, har vi kæmpet om at få ham tjekket for at se om det hele var, som det skulle være. Dette mente min egen læge ikke var en mulighed fordi han havde den alder han havde til at starte med og derefter sagde jeg bare var en pylre mor og en første gangsmor der ikke havde forstand på noget omkring dette emne og jeg ikke vidste hvad jeg snakke om og bare læste mig frem til alt. Når men her får i så min kamp i mod lægerne. 🙁

Da Mattheo var 3 uger gammel: Da Mattheo var ikke mindre end 3 uger gammel, kontakter jeg min egen læge, i sammen råd med min sundhedsplejerske, da jeg synes han gylpede rigtig meget efter hver flaske og at det bare stod ud i stråler på ham. Det lignede som sådan ikke noget der generet ham til dagligt, men jeg kunne tydeligt mærke på ham, at det faktisk gjorde ondt når han lå på maven. Lægens kommentar til mig var bare, “jamen han er jo kun 3 uger gammel og 9 ud af 10 børn gylper, så det er meget normalt og det kan ikke skyldes at det skulle være refluks og grundet hans alder, kunne hun ikke få ham tjekket fordi det ville være falske resultater der kom, indtil han var 3 måneder gammel.” Når men jeg indfandt mig med det og i sammen råd med min sundhedsplejerske, blev vi enige i, at Mattheo skulle starte på noget der hedder Johannesbrødkernemel (JBKM). 

I starten tænkte jeg bare, “jamen hvad skal det gøre godt ved? Jeg forstår ikke hvorfor at jeg skal proppe noget i hans mælk”, samtidig med at jeg gik på JBKM gik jeg samtidig et suttehoved størrelse op, da han sket ikke kunne få det ud og kæmpede virkelig meget. Dette middel, var med til at få Mattheo til at holde mælken nede i mave, hvilket også var meningen og det var en rigtig stor lettelse, at vi nu ikke længere, skulle sidde klar med nærmest 1 håndklæde og 2-3 nusseklude, fordi han altid skulle gylpe. 🙁

Da Mattheo var 3 måneder: Da Mattheo, blev 3 måneder skulle han til 3 måneders vaccine og der ville jeg tage en snak med min egen læge, endnu engang for at se om der var noget vi kunne gøre, sådan så han kunne blive “kureret” for det her gylp hele tiden, for det er meget trættende i længden. Denne gang var kommentaren fra min egen læge “Du kan jo ikke bare sige han har refluks baseret på noget facts du læser på nettet og sætte kryds ud fra det” Det skal lige siges, at det havde jeg aldrig gjort og fortæller hende, at min sundhedsplejerske er den person der mistænker det og synes det er en god idé at han bliver tjekket. Denne gang får jeg så beskeden “har hun set ham gylpe, hvis nej. Så kan du ikke regne med din fagperson og du skal mere lytte til den læge. Du skal lægge det der kriller fra dig, og komme videre og bare komme igang med grød”. Endnu engang stoler jeg på min læge og tænker, fint jeg får i gang med grød.

De første 2 måneder går egentlig sådan okay, med at få grød ned i ham, men dog kommer der også retur derfra, men det er også lavet lidt på han mme og JBKM, men efter et stykke tid, tænker jeg at jeg vil prøve at lave noget mere sådan hjemmelavet grød til ham og der begynder det sande helvede for os. Han begynder at kaste op i lange baner, hvergang han får grød nu. Jeg tænker, det stopper nok – men nej.

Da Mattheo er 6 måneder: Jeg prøver stadigvæk engang i mellem, men han er også frygtelig bange for skeen og jeg føler virkelig jeg er verdens dårligeste mor, som prøver at tvinge min søn til at spise noget og af noget, han har en dårlig oplevelse fra. Jeg har ingen ide om hvad jeg skal stille op på dette tidspunkt og jeg kimer stadigvæk min læge ned, og kræver denne tid til at få ham undersøgt, men hun vil stadigvæk ikke opgive hendes stædighed og begynder at sige at jeg betvivler hendes fagkompetence og jeg betvivler det at hun har en lang uddannelse og ved hvad hun snakker om. På dette tidspunkt, føler jeg overhovedet ikke at hun ved hvad hun snakker om, så jeg vidste ikke hvad jeg skal stille op. Han kaster forsat op, hvergang han får grød og mos, så jeg har inderligt ikke lyst til at forsøge længere, men der føler jeg også bare at jeg giver op, for noget der er min søns bedste. 🙁

Mattheo er nu 7 måneder: I 7 måneder har vi kæmpet imod opkast, en ske han var bange for og ikke mindst følt at vi snart ikke kunne gøre mere. Så jeg prøvede at give ham noget mos, 4-5 små skeer, og der ville han gerne og det var super skønt og vi tænkte nu er den der men nej. små 2 timer efter han havde fået det, sker det vi frygter hvergang, nemlig at han kaster op. 🙁 Denne gang, var jeg alene hjemme med ham, da Frederik var til fodbold. Så efter 20 minutter med opkast, 2 bade og ikke mindst en søn, der ikke har det særlig godt, kontakter jeg lægevagten og de mener at der intet er at gøre, men jeg skal kontakte min egen læge dagen efter og igen, bliver jeg ked af det. Så jeg ringer Frederik hjem og han kommer og overtager lidt og derefter ringer han til lægevagten og får så en tid til tjek. Vi kommer op til lægevagten og han tjekker ham og giver så “han er dehydreret, så jeg vil gerne have ham indlagt på slagelse sygehus” Han kontakter slagelsesygehus, hvor børneafdelingen nu ligger og vi kører så afsted og der får vi af vide at han har problemer med maven. Det undre vi os en del over, men venter så på lægen. Lægen kommer lidt over 1 om natten og tjekker ham og vi snakker, herefter lytter hun faktisk på os og mener vi skal indstilles til et tjek omkring hans refluks, hvilket vi bliver ekstremt glade for og nu har vi endelig fået en tid til tjek, så nu håber vi at dette cirkus snart er overstået, for det er godt nok træls, at vi ikke kan få ham til at spise andet end hans mælk. 🙁

Dette var lidt omkring vores 7 måneder i helved og endelig at have fået en indkaldelse til det vi har kæmpet for. Så nu er der lidt mere ro på herhjemme og vi kan endelig komme videre og forhåbentlig, snart få en søn, som kan spise andet end sine flasker. 😀

𝓍𝓍 𝓣ina 𝓣herese

Alle er tilbage til..

En hverdag igen, undtagen mig. 🤦🏼‍♀️

Først og fremmest, vil jeg gerne ønske alle jer der er startet i skole idag, alt held og lykke med det næste år, jer der er tilbage fra ferie – Må i have en fantastisk dag på jobbet og til alle andre – Må dagen være skøn og husk at smil til alle på jeres vej. :-*

Så kom den tid, som jeg har frygtet allermest, nemlig at både Frederik og Mattheo har en hverdag, undtagen mig.

For 1,5 uge siden, startede denne lille bandit i dagpleje, og har simpelthen klaret det så fantastisk godt, det er helt vildt altså. Jeg er simpelthen så stolt af ham. Indkøring af ham i dagpleje, tog ikke mere end 2 dage, så var han der fuldtid og jeg har fået en helt anden dreng efter dette. Det er så skønt og føle at ens barn bliver stimuleret nok og at han har det godt, hvor han er.

I dag er Frederik startet i skole igen, efter sommerferien, så nu er han igang med sit sidste år på HF, før turen står på en videregående uddannelse, så det ser vi rigtig meget frem til, at han kan blive færdig derude.

Men det betyder også, at fra i dag er jeg alene hjemme, indtil d. 3. september, hvor jeg selv starter på arbejde igen og jeg ved at det kommer til at lyde forkert, men jeg glæder mig simpelthen til at se noget andet end de 4 vægge herhjemme, når jeg er alene hjemme. Jeg HADER bogstaveligt at gå hjemme, det har virkelig været de længste 9 måneder i mit liv det her. Selvfølgelig har jeg elsket at gå hjemme og se hvert udviklingstrin indtil videre med min lille skat. Men jeg glæder mig også til at have andet at stå op til, end at afleverer Mattheo i dagpleje og ikke mindst afleverer Frederik i skole.

Så for mit vedkommende, går tiden med rengøring, tøj vask og ikke mindst oprydning, men det kan jeg selvfølgelig heller ikke gøre hverdag. Så kære læsere, hvad kan jeg få tiden til at gå med herhjemme, i mens Frederik og Mattheo er i forholdsvis skole og dagpleje fra 8-16 hverdag? Kommenterer gerne nede i boksen nedenunder, hvis i har nogle ideér til hvad jeg kan lave. 😃

Så i dag er første dag alene og det er virkelig r*vsygt og jeg gider faktisk ikke være herhjemme, men ved simpelthen ikke hvad jeg skal foretage mig.

𝓍𝓍 𝓣ina 𝓣herse

M’s første..

M’s første..

Tur på stranden

Her i Mandags var det M’s første tur på stranden. Det var virkelig været en kamp og finde et UV telt, som var efter mit hoved og godt nok til vores lille guldklump (kender i det?)

Men han var både ude i vandet og mærke det for første gang og mærkede sandet for første gang, og han elskede det. Jeg har virkelig frygtet hans første tur på stranden, selvom han elsket at være i bad. Det er dog ikke det samme. Man kan ikke rigtig sammenligne at få et bad og være på stranden. Men han elskede det virkelig.

Han har nu været på stranden 2 gange og været i vandet begge gange, samt mærket sandet og han elskede det. Så det kan vi helt klart gentage igen.

Dog var han kun ude og mærke vandet i små 2 minutter afgangen, med lidt solcreme og var skygget for solen. Men ellers lå han inde i sit dejlige UV telt, som vi fandt på tilbud.

Der er så lækkert inde i det telt, vi har fundet til lillemanden og ikke mindst meget køligere end uden for teltet. Vi tager hans lift med ind i teltet, når han skal sove, grundet så ligger han ikke så ujævnt, som der er på stranden. Samt, så kan vi også skærme ham af for sandet, når det blæser en lille smule, for det kan man jo ikke undgå. når man er på stranden.

Så vi har nydt nogle dage på stranden med lillemanden og ikke mindst vores venner og familie, her den sidste uge, inden lillemanden starter i dagpleje på mandag (hvor blev tiden lige af).

Men idag, skal der bare slappes af og få vores batterier genopladet til en ny uge starter på mandag, hvor lillemanden, skal starte i indkøring i dagplejen. Så det hele foregår lidt på sofaen idag, men det er godt nok mærkeligt at han starter på mandag allerede.

𝓍𝓍 𝓣ina 𝓣herese

Elsker at være?..

Hej alle sammen.

I denne uge er vi taget en uge “på ferie” på landet. 😀

Min kærestes far, kone og 2 brødre er taget på ferie og det betyder at vi er flyttet på landet for en uges tid eller mere. Det er så lækkert, også fordi jeg er vokset op på landet, så jeg synes jo ikke der er noget bedre.

Min at vågne til denne udsigt hverdag og gå i seng til den hverdag er helt igennem fantastisk

Jeg elsker naturen og freden, man får når man er på landet, jeg synes virkelig ikke der noget mere skønt, end at gå i haven og kigge ud over disse smukke marker, og de flotte træer, som giver en virkelig smuk effekt, når man kigger. Jeg ELSKER det bogstaveligtalt. Hvis det stod til mig, skulle vi også bo på landet, men det må selvfølgelig blive ud i fremtiden.

Jeg elsker at tage billeder af naturen og her er der simpelthen ingen undskyldning, for ikke at gøre det. Naturen er så fredsfuld og man når bare lyst til at nyde det endnu mere.

Vi bor herude for at passe “alle” deres dyr, de har nemlig høns, kaniner og katte, samt en hund, men den bliver passet over hos nogle andre, som elsker at have ham, men han kommer selvfølgelig på besøg herovre næsten hverdag, så det er bare dejligt.

Men nu har vi været herude i en lille uge, allerede og vi skal også være her weekenden over ihvertfald også må vi se, hvornår vi kommer hjem til os selv igen. Dog er vi hjemme hverdag, for selvfølgelig lige at tjekke det hele, så det er også rigtig dejligt lige at komme hjem i vante omgivelser engang i mellem.

Når, men jeg vil tilbringe dagen, med at vasketøj og ikke mindst slappe af sammen med M, som ligger og sover lige nu, vi kan simpelthen ikke holde varmen ud, det er alt, alt for varmt og vi befinder os indendøre, da lille manden, overhovedet ikke kan holde varmen ud og bliver meget ked af det, desværre.

Må i have en dejlig dag, alle sammen og håber i kan holde varmen ud.

𝓍𝓍 𝓣ina 𝓣herese

 

Christina Hansen økologisk babygrød

Christina Hansen økologisk babygrød
Reklame // Christina Hansen CPH
*Dette indlæg kan der være et eller flere reklamelink*

Hej alle sammen.

De sidste 4 uger, har jeg været så heldig, at få lov at teste dette fantastisk økologiske grød fra Christina Hansen CPH.

Vi startede ud med at prøve landgrød med smag af havre, gulerødder, rosiner & grønkål. 

Landgrød – fra Christina Hansen

Det er super nemt at lave. Man starter bare med at varme ca 75 ml vand op til 50 grader og derefter propper du ca. 1,5 spsk af pulveret i pakken i og rører det rundt, indtil man får den ønskede konsistent.

Der findes 4 forskellige slags af dem, som er lavet i samarbejde med Thise.

De kommer her – med direkte link til hvor man kan købe dem:

1: Landgrød med smag af: havre, gulerødder, rosiner og grønkål 

2: Frugtgrød med smag af: havre, svesker, pærer og solbær

3: Hyggegrød med smag af: havre, majs, ferskner og kamille

4: Rødgrød med smag afhavre, quinoa, morbær og røde bær

Desværre kan min søn ikke tåle disse lækre grød. Jeg skrev jeg til dem, og vi fandt hurtigt en løsning. Vi fik tilsendt to andre varianter, fra hendes glutenfri mærke Woodland Wonders. Her findes 6 forskellige varianter og vi har fået tilsendt to af dem, og dem glæder vi også helt vildt meget til at prøve.

Her er direkte link til dem:

1: Happy Monkey med smag afBanan, majs & ananas

2: Happy Bunny med smag afGulerod, æble og abrikos

3: Tutti Frutti med smag afBanan, æble, jordbær og abrikos

4: Magic forest med smag af:  svesker, quinoa og brombær 

5: Farmer Choice med smag af: gulerod, quinoa og grønkål 

6: Peach Melba med smag af: Hindbær & Fersken

For at lave grøden skal man hælde 1,5 spsk. grødpulver i em skål og tilsætte 25ml kogt vand ca. 100 grader rører det rundt indtil grøden har suget væsken. tilsæt derefter 25ml. af baby’s sædvanlige mælk og rør derefter rundt i grøden igen indtil den ønskede konsistens. Og det skal serveres ved kropstemperatur selvfølgelig.

Der er super nemt grød og utrolig lækker kvalitet, min søn har altid elsket sin grød med toping på, men nu kan man spare topingen og kun serverer Christina Hansen CPH’s lækre grød med smag. Super nemt og mega lækkert. Kan simpelthen kun anbefale det. Den glutenfrie version og den med gluten i, koster det samme. Inde på christinahansencph.dk kan du læse meget mere om produkterne og bestille det fra hendes helt egen hjemmeside, hvor der lige nu er tilbud på nogle af dem – og der er hurtig levering.

Inde på Momstertest kan du læse, hvad andre mødre siger om dette, fantastiske produkt og ikke mindst læse meget mere om andre produkter, som der bliver testet hen af vejen. Du kan også finde Momstertest på Instagram, hvor der bliver lagt nye opslag op, hver gang der er et nyt produkt, der er blevet testet til barn, mor eller noget der vil gøre hverdagen meget nemmere, som forældre.

𝓍𝓍 𝓣ina 𝓣herese

Min fødselsberetning

Min fødselsberetning

Hej alle sammen.

Endnu engang, vil jeg fortælle om noget meget personligt. Noget jeg faktisk har spekuleret længe over, om jeg skulle dele med jer, men nu gør jeg det og håber i vil tage godt i mod det. 

Som jeg lovede jer igår, ville jeg fortælle resten af min fødselsberetning idag, selve dagen hvor jeg fødte. Hvis ikke i har læst indlægget om de ville sætte mig igang, kan i læse det her. Vil allerede nu undskylde for at det bliver et langt indlæg. Men Håber du stadigvæk, vil tage dig tid til at læse det.

Jeg sørgede selvfølgelig at sove, så meget jeg overhovedet kunne, for jeg vidste at dette ville blive en lang dag. For ingen ved hvor langtid det vil tage fra jeg blev sat igang til at jeg ville føde, så de havde forberedt mig på at det kunne tage alt fra 1 time til 24 timer, fra jeg havde fået vandet prikket.

Min dejlige kæreste, kom kl 07:45, sådan så han var der fra start af, hvilket jeg selvfølgelig var rigtig glad for, at vi nu skulle til at være forældre indenfor et vis tidsrum. Jeg fik spist noget morgenmad og kl. 08:20 blev jeg hentet og fik af vide jeg skulle tage alle mine ting med mig, for vi vidste aldrig hvor længe der ville tage, men at jeg skulle hen på barselsgangen bagefter.

08:30 blev vandet prikket og jeg vil gerne sige her, at det er den mest mærkelige følelse, jeg nogensinde har prøvet, det føles som om, at du tisser og bare ikke kan holde op.

Jeg fik sovet noget mere efter jeg havde fået prikket vandet og fik slappet rigtig godt af. Min kæreste sad ved siden af, og sov faktisk også, så han også var helt klar til når lillemanden kom. Jeg fik den jordemor, som havde 24 timersvagten, og hun var lige mødt ind. Så jeg var rigtig glad for at jeg ville have den samme jordemor hele vejen igennem, det gav mig en form for tryghed.

Da klokken var 12:30, var jeg rigtig sulten og min kæreste og jeg gik op i cafeteriet, da den frokost der var ikke ligefrem var mig, så jeg spurgte om jeg måtte gå og dette måtte jeg gerne, da jeg ikke havde fået veer endnu. Da vi er på vej op i cafeteriet, begynder de så en lille smule, men de føltes bare som plukveer og disse havde jeg jo haft siden jeg var uge 20+. Så det var ikke noget slemt overhovedet.

kl. 14:13, spørger min søde jordemor om vi ikke skulle ligge klar til drop, sådan så hvis jeg nu besluttede mig for at jeg ville have ve drop, eller det skulle bruges til væske eller andet, så lå det ihvertfald klart, så vi ikke skulle ligge og bokse med det, når siden kom.

kl. 15:30, vælger hun så at tjekke hvor meget jeg havde åbnet mig og om jeg overhovedet havde åbnet mig mere end starten. Jeg havde åbnet mig fra 2cm til 3cm. Dette synes jeg godt nok tog langtid, men vi blev enige om at jeg skulle prøve og trække den lidt og se om mine egne veer tog til, eller om jeg ville have ve drop.  På derværende tidspunkt, var jeg parat til at vente på mine egne veer gik igang, men jeg kunne også godt mærke at det var svært at vente, for jeg glædet mig helt vildt til at kom ud og jeg synes den her briks man ligger på, var virkelig elendigt at ligge på.

kl. 16:50, tjekker hun mig igen og jeg havde åbnet mig til 4,5cm, men dog havde jeg ikke veer der var kraftige endnu, så vi snakker om at give mig ve drop. Dette beslutter jeg mig hurtigt for at nu var det, nu gad jeg ikke vente på mine egne veer længere. Nogen vil nok mene at jeg bare skulle vente på mine egne, men det udviklede sig ikke den rigtige vej, de forsvandt derimod.

kl. 17:00 får jeg så lagt mit ve drop og derefter kan jeg hurtigt mærke at det begynder at gå stærkt. Veerne kommer allerede efter få minutter og de er bare slemme. For hver 30 minutter skruede hun op på dette ve drop, og jeg var ikke i tvivl om at dette skulle til at gå løs og jeg kunne bare ikke vente. Tænk, at vi snart havde ham ude og vi snart skulle til at være forældre. 

kl. 18:30, blot 1,5 time efter, lå jeg med ve storm og aldrig i mit liv har jeg prøvet noget så forfærdeligt!!! Her råber jeg at jeg vil have smertelindring og jeg ville starte med akupunktur og det skulle være NU! Men jeg skulle helt vildt meget på toilettet og lave nummer to og havde hele tiden sagt at dette ville jeg gøre selv og at jeg ikke ville “tømmes”. Dette havde de accepteret og jeg var nu klar til at komme på toilettet og jeg kan godt fortælle jer at det er rigtig svært at komme på toilettet med ve storm. I mens jeg sidder på toilettet kommer den eneste jordemor, som var på vagt, som kunne ligge akupunktur på mig, men da jeg sidder på toilettet ville hun komme tilbage om 5 minutter og se om jeg var færdig. Dette skete bare ikke, så jeg råbte: ENTEN TAGER I DENNE UNGE UD NU ELLER GIVER MIG EPIDURALBLOKADE!!! Jeg har hele tiden sagt at jeg ikke ville have smertelindring, men jeg måtte ikke komme i badekar, da jeg desværre var sat igang. Dette måtte jeg overleve. Hun ringede efter de to sygeplejerske, som skulle ligge denne epiduralblokade på mig.

kl. 19:15, kommer der 2 andre jordemødre ind på stuen, som skulle afløse den jordemor jeg havde haft siden kl. 08:15. Da der ikke var nok at lave til at hun skulle være på vagt, så hun blev sendt hjem. Disse to jordemødre var simpelthen så søde, det var en jordemor studerende og en almindelig jordemor, som havde været jordemor i mange år. Da de blev informeret om hele forløbet og den studerende sad og holdte mig i hånden samtidig, i mens jeg prøvede at arbejde med mine veer, hvilket var rigtig svært.

kl. 19:25 kom sygeplejerskerne, som skulle ligge min epiduralblokade. Inden de lagde den, skulle de lige tjekke hvor meget jeg havde åbnet mig og her havde jeg åbnet mig fra 4,5cm til 7 cm på 2,5 time. Efter de havde tjekket mig, fik jeg lagt min epiduralblokade. Her skulle jeg sidde helt stille, og her vil jeg gerne konstaterer hvor svært det er, når man har ve storm. Men den blev lagt og jeg kunne efter kun max 1 minut slappe af.

kl. 20:00 tjekker de mig igen og her er jeg 10 cm åben og har dog stadigvæk ve storm, men jeg kunne ikke mærke det, hvilket jeg var rigtig glad for. Så jeg fik samlet kræfter og snakkede så med den jordemorstuderende.

kl. 22:50 kalder jeg på jordemødrende, da de var gået ud for at få at hente kaffe hvilket også var fint. De kommer ind og jeg siger at jeg skal skide og virkelig havde lyst til at presse. Så jordemorstuderende tjekker, hvor han ligger henne og her ligger han helt oppe i mit bækken, så han er lagt fra langt nok nede til at jeg måtte presse, men jeg kunne simpelthen ikke holde igen. Så hun siger at vi kunne øve i at presse.

kl. 23:00 starter vi så med at “øve” i at arbejde med mine presseveer. Dette går åbenbart rigtig godt mener hun og siger at jeg bare skal forsætte. Det er jordemorstuderende der stod ved mig og hjalp mig igennem mine presseveer og den anden sad og skrev på min journal. Lige pludselig siger min jordemorstuderende at han er helt nede i mit bækken og nu skulle vi bare have presset ham ud. Her er klokken 23:20. Så jeg vidste at nu var det bare det hårde jeg skulle igennem også var han ude! Lige der fik jeg følelsen af at jeg var sidehamrende sej og at nu varede det ikke længe før han var ude. Jeg presser og hun siger til jordemoren at jeg skulle til at presse ham ud, og da jeg er førstegangs og er blevet sat igang, mente hun at det sagtens kunne tage mig en time eller 2 før jeg havde presset ham ud. Men hun ringer efter den 3 jordemor, som skulle være der og være klar til at tage imod den lille sammen med dem. Dette var så min egen jordemor, som jeg har gået til konklusion hos, så det var  jeg rigtig glad for. Jordemoren som sidder ved computeren, bliver siddende og skriver videre og lader jordemorstuderende bare stå der. efter 2×2 minutters presseveer, var lillemanden ude og jordemorstuderende råber bare “HAN ER UDE, HAN ER UDE!!” her får den anden jordemor et kæmpe chok, så hun løber hen og han bliver lagt op til mig og de finde ud af at dette dårlige flow i navlestrengen var grundet, at hans navlestreng kun var 30cm lang.

Kl. 23:25, var han ude og han var super fin og vi var så overlykkelige. Dog blev han mere og mere blå og begyndte at holde op med at trække vejret, så børnelægerne blev tilkaldt og han skulle suges, da han havde slugt fostervand. Så der gik lige yderligere 40 minutter før vi kunne få lov til at holde ham igen og bare putte med ham hud til hud. Da dette skulle gå rigtig, rigtig hurtigt, nåede min kæreste ikke at klippe navlestrengen, selvom han rigtig gerne ville have klippet den, men det skulle gå så stærkt, så han panikkede ligesom jeg og blev ekstremt forskrækkede.

kl. 00:15 d. 14/1, fik vi ham endelig over til os igen og han var bare så fint, det var så dejligt. Tanken om nu er det hele overstået med vand i kroppen, hævede fødder osv. Dog er der selvfølgelig en masse andet, som intet søvn og vi var lige pludselig 3 i stedet for 2, men alt dette er jo fuldstændig ligegyldigt, når man møder så fantastisk et væsen. Jeg kiggede på min kæreste og det var som om jeg så på ham på, en helt anden måde.

Jeg må heller ikke glemme, at min fantastiske kæreste, var der hele vejen igennem og han stod med en kold klud på panden af mig igennem hele min pressefase, sørgede for under det hele at jeg fik mad, noget at drikke, han nussede mig på ryggen under ALLE mine veer, han var så fantastisk og jeg var VIRKELIG ALDRIG kommet igennem dette uden ham, som min støtte. Han har været der hele vejen igennem min graviditet og under hele fødselsforløbet. Han er en fantastisk kæreste, partner igennem livet og ikke mindst en  helt igennem fantastisk kæreste. Ville ikke have været et sekund uden ham. Han gjorde, at det hele var lige det nemmere.

Så alle skønne mennesker, nu sidder jeg her 6 måneder efter jeg har født, og jeg føler virkelig at når jeg tænker tilbage på det hele, taget i betragtning at mit graviditetsforløb har været et helvede, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville gå det hele igennem, når man får så fantastisk en opbakning og ikke mindst så lækker og rolig dreng, som vi har fået.

9 timer gammel
6 måneder

Denne lille charmør er allerede 6 måneder gammel og tiden er virkelig gået så stærkt og jeg ville absolut ikke bytte det for noget. Om blot 3 uger, starter denne lille bavian i dagpleje og jeg kunne virkelig ikke være mere taknemmelig for at have sådan en charmetrold, som altid er så dejlig glad, smiler, griner og ikke mindst, giver livet meget mere mening.

Tusind tak for at du læste med.

𝓍𝓍 𝓣ina 𝓣herese

6 måneder siden idag!

Hej alle sammen.

Idag vil jeg fortælle lidt om, hvad der præcis skete for 6 måneder siden idag.

For 6 måneder siden, blev jeg ringet op af svangreskabsafdelingen på næstved sygehus, netop fordi at jeg havde været inde 3 gange med mindre liv. Til læge konferencen om morgen, snakke de om, hvor vidt de kunne hjælpe mig og hvor vidt de ikke kunne hjælpe mig. Men blev så enige om at jeg skulle til en kontrolscanning og ikke mindst lige have kørt en ekstra CTG-scanning, så de kunne de om der var fremgang eller ikke.

Jeg bliver ringet op 08:40 og får at vide jeg har en tid til kontrolscanning kl. 09:40, om jeg kunne nå dette og det kunne jeg selvfølgelig godt, da jeg kun bor 5 minutter væk fra sygehuset. Min kæreste ligger og sover, og jeg prøver ihærdigt at vække ham, men han var så træt og sagde jeg bare kunne tage afsted, for jeg kom jo alligevel hjem igen, så kunne jeg jo bare fortælle hvordan det var gået. Det var sådan lidt hans holdning til det, og det kunne jeg godt forstå.

kl. 09:40, er jeg så oppe på hospitalet, hvor jeg venter på jeg skal ind til en scanning og hun kalder mig ind og scanner mig faktisk ret hurtigt. Derefter sender hun mig videre til CTG-scanning, fordi hun mistænkte at der var dårlig flow i navlestrengen og han havde brugt alt sin krudt på at holde hjerne og hjerte igang, i stedet for at spise. Så jeg kom derned og overlægen kiggede på billederne.

Omkring 11:30, tager de så denne CTG-scanner af, og kan godt se at hans hjerte lyd dykker under mine plukveer. Efter 4,5 time på sygehuset, bliver jeg derefter indkaldt til en samtale med baglægen, som fortæller mig at de gerne vil have lov til at sætte mig igang, de ville gerne prikke mit vand, fordi han havde det ikke for godt derinde og ville hellere have ham ud, end han lå derefter og brugte sine kraften forkert.

Så klokken 13:30, vælger de at indlægge mig og sige at jeg enten ville blive sat igang om aften eller næste morgen, selvom jeg kun var 37+2 på derværende tidspunkt. Men inden for de næste 24 timer, ville jeg ihvertfald få prikket vandet. Jeg spørg om jeg så ikke lige må køre hjem og pakke taske og hente min kæreste, sådan så at han havde bilen og det fik jeg heldigvis lov til.

Jeg ringer hjem, på vejen hjem og han siger så at han nok skal være klar, når jeg kommer og jeg pakker så lige hurtigt en taske, til natten, dagen efter og til når jeg alligevel skulle være indlagt bagefter.

kl. 22:00, kommer jordemoderen ind og siger at jeg ville få prikket mit navn i mellem 22:30 og 23:00, så hvis jeg ville ud og få noget luft og gå en tur, så skulle det være nu, for de vidste ikke hvor hurtigt eller langsomt det ville gå. Da klokken bliver 22:45, kommer hun og henter mig og ligger mig ind på en anden stue og gør klar til at jeg skal have prikket vandet. Lige i det, at hun skal til at prikke det, banker en anden jordemoder på døren og siger, at de have 3 på vej ind, i aktiv fødsel og mener så, at det ville være bedre for mig at have en fast jordemoder, i stedet for at der ville være travlt.

Dette var hvad jeg gik igennem dagen før, jeg blev sat igang og imorgen vil jeg fortælle om min fødselsberetning.

𝓍𝓍 𝓣ina 𝓣herese

*SEA-BAND*

*SEA-BAND*

Reklame // Seaband

*Dette indlæg kan der være et eller flere reklamelink*

Hej alle sammen.

De sidste 3 uger, har jeg været så heldig at teste dette fantastiske Seaband fra Seaband.

Sea-band fåes til alle, gravide, børn, pollenallergi, kvalme, køresyge, søsyge og mange andre. Det er et armbånd, som går ind og trykker på et bestemt punkt på håndleddet. De hvide kugler, også kaldet akupressur-knappen, sidder helt korrekt. Ved at du ligger dine 3 mellemeste finger på undersiden af håndleddet – som vist på billedet

Under pegefingeren ligger p6-punktet (husk intet p6-punkt er ens) derfor skal du bruge dine egne 3 mellemeste fingre. 

Da jeg selv lider af en lille smule kvalme hverdag, om aften. Har jeg haft disse armbånd på fra ca. kl 15:30 til om aften hvor jeg går i seng. Jævnligt får jeg så trykket på de akupressur-knappen. Jeg lider engang i mellem også af migræne. Ved migræne får jeg også kvalme og denne slagskvalme virker sea-band armbåndene også.

Jeg har altid været meget skeptisk omkring disse armbånd og har tit tænk “jaja, det er bare noget de bilder os ind, at de faktisk virker”, “Som om de overhovedet kan gå ind og gøre en forskel” og mange andre ting? Nu vil i sikkert så spørgere, hvad har fået dig til at skifte mening og det kan jeg godt fortælle jer. Man skal virkelig lade vær med at være så skeptisk og bedømme ting og sager, uden at have prøvet dem. Så jeg gav dem en chance og gik ind i det med et åbent mind.

Så nu vil mange af jer, nok spørgere “virker dette seaband-armbånd overhovedet?”

Det kan jeg fortælle jer, at det gør det faktisk. Det virkelig faktisk overraskende rigtig godt. Jeg har været kvalme fri i snart 3 uger og har kunne fokuserer på at være en god mor og en god kæreste. Jeg lider også rigtig meget af køresyge, så jeg kan ikke sidde bagved i en bil i mens den kører, for så bliver jeg ekstrem dårlig. Så siden M blev født, har jeg overhovedet ikke kunne sidde bagved sammen med ham, hvis vi skulle kører langt. 🙁 Det kan jeg nu, netop fordi jeg har mine armbånd på fra seaband.

Jeg har valgt at teste disse sorte seabands.

Seaband Sort Armbånd

De har hjulpet rigtig meget og jeg har været ekstremt glad for dem, ikke mindst så er det virkelig nogen jeg vil anbefale til andre, som lider enten af kvalme, køresyge, søsyge osv. Der findes mange forskellige sea-band. De findes også til børn i alderen 3-12 år, gravide, voksne og et Hayband akupressurbånd.

Så hvis du lider af graviditetskvalme, kvalme, søsyge, køresyge og pollenallergi, så har Seaband helt klart det rigtige produkt, lige netop til dig.

Dette Seaband har virkelig hjulpet meget på min daglige kvalme.

𝓍𝓍 𝓣ina 𝓣herese

5 måneder?!

5 måneder?!

Hej alle sammen.

Tiden går godt nok hurtigt, når man først er blevet mor, synes jeg. Lille manden er allerede 5,5 måned faktisk, det er overhovedet ikke til at følge med, længere! Han udvikler sig bare dag til dag og jeg elsker at følge hans fantastiske udvikling hverdag.

Det har taget os, ekstremt lang tid at få ham til at ligge på maven og det er stadigvæk et problem. Man skal virkelig fange ham på hans gode tidspunkter, hvis vi vil have ham på maven, men sådan er det, desværre. Men ja, tiden går alt, alt for stærkt og vi kan simpelthen ikke følge med herhjemme mere.

Allerede om 6 uger, starter han allerede i dagpleje, der vil han være lige knap 7 måneder gammel og synes virkelig det er mærkeligt at det allerede er lige rundt om hjørnet, men sådan er det jo.

Mange af jer, vil nok tænke “Jamen, er det ikke tidligt han kommer i dagpleje”, “kan hun allerede undvære ham, der?” og mange, mange andre spørgsmål. Og ja, jeg ved godt det bliver ekstremt hårdt og at det bliver utrolig svært at han ikke er sammen med mig hver evig eneste minut på dagen. Men jeg har bare også en uddannelse, jeg skal have færdig, så kan jeg blive færdig udlært. Nogen vil mene dette er et egoistisk valg, men vi har heldigvis en søn, som er dejlig udadvendt og elsker at være sammen med andre mennesker. Så vi ser dog ikke dette, som et problem at han allerede snart skal starte i dagpleje.

Vi har været så heldige at min kæreste, jo har læseferie nu og starter først i skole igen, d. 15/8-18, så han kan lige være med til de første par dage i indkøringen og vi har hele juli måned sammen alle 3, så på den måde, har vi massere af familie tid og vi glæder os bare til at se vores søn vokse op!

M, har desværre været en del syg den sidste måned og det kan godt mærkes lidt i hans udvikling. Han kan endnu ikke vende sig fra mave til ryg eller omvendt, men sådan er det. Han kan så til gengæld så mange andre ting og det er virkelig det jeg elsker ved ham. Vi tager tingene i hans tempo og så er den ikke længere kan man sige.

Min kæreste og jeg, sad i torsdags og prøvede for sjov at sammenligne to billeder, et fra da han var nyfødt og et, som kun er 5 dage gammelt, for at se, hvor meget han egentlig har ændret sig og udviklet sig.

ℳ – 5 dage gammel. ⚦
ℳ – 5,5 måneder gammel ⚦

Tiden går alt, alt for stærkt! Han forandre sig hele tiden og får mere og mere personlighed. Han ved hvad han vil og hvad han absolut ikke gider. Han er stædig og ikke mindst en dejlig unge. Men tiden går altså alt for stærkt og håber han snart bare går lidt langsommere.

𝓍𝓍 𝓣ina 𝓣herese

22 år

22 år

Så blev det sku også min tur, til at runde de 22 år. 

Tiden går simpelthen så hurtigt, når man får en lille en, og det sidste år er virkelig gået hurtigt, synes jeg. Der skete så meget godt for mig sidste år, og igen i år er der sket en del godt, selvfølgelig også noget skidt. Men jeg vil vove og påstå at jeg har haft et fantastisk år, som 21 årig. Fandt dog ud af jeg ventede lille M, da jeg var 20, men der efter er det bare gået fantastisk. I august sidste år, fandt jeg ud af jeg ventede en lille dreng, jeg blev moster for anden gang og ikke mindst, så startede jeg på min elevplads. Dog nåede jeg kun at være der i 3 måneder, inden jeg smuttede på barsel.

Så i søndags d. 17/6, kom dagen hvor jeg så fyldte 22 år, tiden er gået ekstremt hurtigt og lille manden er allerede 5 måneder, det er ikke til at forstå at tiden går så hurtigt. Men dagen derpå var rigtig god og for første gang i mange år, fejrede jeg faktisk min fødselsdag. Det var en dejlig dag og jeg nød den i fulde drag og fik nogle lækre gaver af min søde kæreste også min svigerfar, hans kone og deres 2 små drenge.

Dagen derpå startede med jeg var ude og se min kæreste spille fodbold. Hvor efter vi tog hjem til hans far, hvor der stod flag på bordet og lå to gaver (de da søde). Vi blev der faktisk ret længe, da vi også spiste aftensmad der. Vi fik seriøst bare de lækreste bøffer, røde og saftige, NAM NAM siger jeg bare.

I år, valgte jeg at ønske mig noget, som kun jeg kunne få glæde af og noget jeg virkelig manglede. Normalt er jeg ikke en der er egoistisk på det punkt, men i år ville jeg bare gerne ønske mig noget, jeg kunne bruge og noget, som jeg virkelig stod og manglede.

Min ønske liste, var egentlig ret kort og jeg vidste at chancen for jeg ville få det samme, var meget stor. Det gjorde mig bestemt heller ikke noget, da det jeg ønskede mig var noget jeg kunne tage på, nemlig nye BH’er, ballerinaer, løse toppe og sko. Jeg var så den heldige vinder af 4 nye bh’er, 5 par g-streng, et par ballerinaer og en top.

På søndag, kommer min mor og hendes kæreste, da min mor skal på sygehuset og have lavet et gennemgående tjek af sin fod. Så de kommer søndag formiddag, så vi lige kan hygge lidt inden min kæreste og jeg tager til barnedåb hos min veninde’s søn. Hun har så fødselsdag på mandag, så der er jeg så heldig at få lov til at fejre hende en lille smule inden de sætter kursen mod københavn.

Når, men det var lidt om min fødselsdag – Tak fordi du læste med.

𝓍𝓍 𝓣ina 𝓣herese